text
stringlengths
151
750k
meta
dict
2. Označování pneumatik s ohledem na palivovou účinnost ( Ivo Belet zpravodaj. - Pane předsedo, v krátkosti bych rád poděkoval švédskému předsednictví za výbornou spolupráci. Domnívám se, že tato smlouva je zároveň ambiciózní i realistická. Přesvědčí nás přiklonit se k větší palivové účinnosti, menší hlučnosti a samozřejmě větší bezpečnosti. Mé poděkování směřuje i ke Komisi a stínovým zpravodajům, Matthiasi Grootemu a Jorgu Chatzimarkakisovi, za jejich skvělou práci.
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
Statement by the President President Ladies and gentlemen, the Conference of Presidents has asked me to make a statement on the events in the Middle East. The debate will take place on Wednesday afternoon in the presence of the Chairman of the Council of Foreign Ministers, Czech Foreign Minister Schwarzenberg. I mention this because it was not quite clear. We have put a lot of effort in and found him very willing to be with us, although he will have to travel to South Africa on the same day, if only for a limited time I would like to take this opportunity to thank the Czech Presidency most sincerely for this. Ladies and gentlemen, whilst we are holding a plenary session at the start of the New Year here, people are once again dying in the Middle East. Personally, and I am sure the same goes for most of us, I find I have a painful sense of déjà vu when I see the pictures on the television. In the name of the European Parliament, I would like to express my deepest regret on the escalation of the Gaza conflict between Israel and Hamas. I say quite categorically: it is not acceptable for people to suffer, for violence to continue and for United Nations employees to come under fire. How far must the spiral of violence go until sense and reason prevail? The violence must cease immediately on both sides. The firing of rockets on Israeli towns and cities by Hamas is completely unacceptable and deserves the harshest criticism and we must not forget that it was Hamas who ended the ceasefire. Yet the proportionality of the means employed in the response must not be disregarded. All people in the Middle East have the same worth. The inalienable right of a state to protect itself does not justify violent actions, the primary consequence of which is the suffering of the civilian population. The people in the Gaza Strip must be given urgent help. A Palestinian is worth the same as an Israeli or a European or an American - all people on this earth are equal. We must not allow a worsening of the humanitarian situation! As responsible politicians, we must be prepared to decisively contribute to finding a permanent way out of this spiral of violence in the short term. Attempting to reduce security to purely military aspects is doomed to failure, in my opinion. Therefore, there can be no exclusively military solution to the problem in the Middle East. A political solution must be reached in the end. Above all, this means learning lessons from the failure of the previous approach. Therefore, it is a matter of taking measures that are not only viable but also, and above all, sustainable. Over the past few days I have been in contact by telephone with the Israeli President, Shimon Peres, the President of the Palestinian Authority, Salam Fayyad, the Speaker of the Knesset, Dalia Itzik, and of course with the EU High Representative for the Common Foreign and Security Policy, Javier Solana, who has been in the region for quite some time now. I have also been in contact with the Vice President of the Euro-Mediterranean Parliamentary Assembly because I am currently Chairman of that Assembly, the President of the Jordanian Parliament, Abdel Hadi Al-Majali, the President of the Italian Chamber of Deputies, Gianfranco Fini and the President of the Moroccan Parliament, Mustapha Mansouri I have always made it clear in all these conversations that the European Parliament is fully behind the demands formulated by the Council of Ministers on behalf of the European Union and confirmed by the resolution of the Security Council of the United Nations on 8 January 2009. It is depressing that this legally binding resolution of the Security Council, from which the Americans abstained so that it could be carried, is disregarded by both sides in the conflict, which is to say both Israel and Hamas. An immediate and permanent ceasefire must come into force. This ceasefire must be achieved with the mediation of Egypt and the involvement of all players. Immediate and unhindered access to humanitarian aid must be ensured and the United Nations Work and Relief Agency (UNRWA) enabled to continue its humanitarian activities unhindered. And I would also like to say: not just for three hours a day! When even the humanitarian organisations and the United Nations have to stop their work because the warring parties do not observe their neutrality, we have reached an unacceptable low point with regard to international law and humanity. The third requirement is to intensify the peace process. The only viable basis for permanent peace is, and remains, a two-state solution with Israel and Palestine as sovereign states within secure borders. The European Union, together with the members of the Quartet on the Middle East, with moderate Arab partners and with all participants in the conflict, must bring about a rapid resumption of the peace negotiations under the umbrella of the United Nations. However, a comprehensive solution also clearly requires reconciliation and, in particular, a reconciliation between the Palestinian factions. Today we must question the method we have used so far in what we have called the 'peace process'. We could still assume until a few weeks ago that we were on the right track with the negotiations despite the well-known difficult environment and barely discernible progress. The international community and, first and foremost, we, as the European Union, have supported these negotiations through our strong commitment and we have given financial aid to create the basic conditions for establishing a Palestinian state. But was this commitment politically strong enough? We must ask ourselves this question. In the meantime, we are again in the process of escalation. It is understandable that, in times of crisis management, we tend to think in the short term. We actually need an immediate ceasefire right now and a complete withdrawal of Israeli forces, as required by the UN Security Council. Experience over recent decades has taught us that peace in the Middle East cannot come from the region alone. However, it also true that it will not be possible without reconciliation between the hostile parties in the conflict. Therefore, the international community must be prepared to promote peace in the Middle East more than ever before so that the bitter events of past decades do not remain bitter experiences for decades to come. International forces can and must help to secure a ceasefire. Therefore, we must all make efforts to ensure that the Egyptian-French plan to institute an international mechanism to secure Gaza's borders will be a success and it must, of course, be dependent as a priority upon a cessation of the smuggling of arms and rockets into the Gaza area. The European Union had already announced in its action strategy paper at the start of the Annapolis process that it is prepared to become involved in this way. But let me highlight one thing in particular: deployment of European and international security forces may not guarantee a ceasefire in the short term. It must pursue a clear political objective of creating the required trust for the conclusion of peace talks by guaranteeing security for Israelis and Palestinians alike. This means that by the deployment of some troops, which is only viable with a solid mandate, political influence will be increased on all sides in order to find a peaceful solution. We need not only the repeated commitment to peace which we have so often formulated as our goal in the past. What we need is the willingness not only to aim for peace but to achieve it, and in fact before the hatred built up over decades escalates further and unleashes a conflagration. In closing, I would like to remind you that 2008 was the European Year of Intercultural Dialogue. I would also like to remind you how much we as the European Parliament have done to make this year a year of hope and we are setting political priorities that emphasise that the clash of cultures is not the law of nature. Worldwide reactions to the war in Gaza show how quickly attempts at intercultural dialogue can be destroyed when they are overtaken by the reality of the images that we see daily on the news. Worse still is the fact that this reality plays into the hands of extremists and fundamentalists whose goal is not peace but to continue the spiral of confrontation. Violence breeds more violence. This concept cannot be repeated often enough. Dialogue and negotiations are the only way out of this crisis. Both are not ends in themselves but must be conducted bravely with the aim that the people of Israel and Palestine can live in real security, in peace and with respect for their dignity. (Applause)
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
Orden de los trabajos Presidente Se ha distribuido la versión final del proyecto definitivo de orden del día, tal y como fue elaborada por la Conferencia de Presidentes en su reunión del jueves 16 de abril de conformidad con los artículos 130 y 131 del Reglamento. Se han propuesto las siguientes enmiendas: Martes: El Grupo de los Verdes/Alianza Libre Europea ha solicitado que se retire del orden del día el informe Gunnar Hökmark sobre un marco comunitario sobre seguridad nuclear. Monica Frassoni (IT) Señor Presidente, Señorías, deberíamos posponer el informe Hökmark sobre un marco comunitario sobre seguridad nuclear por dos razones: la primera es que la Comisión de Asuntos Jurídicos ha refrendado la sugerencia de que existe un problema procesal básico en la propuesta de la Comisión, ya que las normas de Euratom estipulan que la Comisión debe obtener la opinión de un comité técnico antes de trabajar en la propuesta, y es algo que ha incumplido en dos ocasiones. La Comisión de Asuntos Jurídicos ha determinado que este es un defecto básico: en otras palabras, es un defecto que exige la retirada de la propuesta y una nueva presentación de la Comisión, de acuerdo con las normas vigentes. La segunda razón es que no hay razón para actuar con urgencia, ya que estas provisiones solo se aplicarán a las centrales eléctricas que se construyan a partir de 2015. Por tanto, no hay razón para las prisas y no necesitamos adoptar un texto que está afectado por un defecto procesal tan relevante como este. Gunnar Hökmark (SV) Señor Presidente, creo firmemente que debemos adoptar una decisión sobre esta cuestión en este período parcial de sesiones. Hay muchas razones para ello. En primer lugar, esta es una propuesta que el Parlamento ha debatido anteriormente y que ahora se plantea de nuevo, y el Consejo la ha estado debatiendo desde 2003. Es el momento de tomar una decisión. Con respecto a la situación legal, el grupo de expertos que mencionaba la señora Frassoni presentó su opinión sobre esta propuesta y se realizaron ajustes acordes con ella. Lo que separa a la amplísima mayoría de la Comisión de Industria, Investigación y Energía y a los representantes del Grupo de los Verdes/Alianza Libre Europea es la cuestión de si esta es una nueva propuesta o una propuesta en la que hemos estado trabajando desde 2003. Creo que todo el mundo acepta que esta es una propuesta en la que llevamos trabajando mucho tiempo. En algún momento debemos ser capaces de adoptar una decisión, especialmente si tenemos en cuenta que muchos países están ahora planificando la construcción de centrales nucleares. Por ello, creo que es muy importante que contemos con una legislación sólida y estable para la Unión Europea y, por tanto, sugiero que votemos hoy a favor de la votación sobre la Directiva sobre Seguridad Nuclear esta semana. (El Parlamento rechaza la solicitud) Miércoles: Presidente El Grupo de la Alianza de los Demócratas y Liberales por Europa ha solicitado que se posponga la votación sobre las propuestas de resolución relativas al inicio de negociaciones internacionales para la adopción del Tratado internacional para la protección del Ártico. Diana Wallis Señor Presidente, tuvimos un breve debate sobre este tema cuando votamos en el último pleno. El problema es el siguiente: cuando tuvimos el debate con la Comisión y el Consejo, nos quedó claro a muchos de los miembros de la Cámara que no era adecuado que votásemos sobre esta resolución y, por tanto, solicitamos en ese momento que se pospusiese. Creo que nuestra perspectiva ahora es que no es necesaria una resolución. El Parlamento manifestó su opinión a este respecto hace un par de meses y con eso es suficiente; no es necesario volver a hacerlo. El debate que tuvimos con las otras instituciones fue valioso, pero no es necesaria una resolución. Véronique De Keyser (FR) Señor Presidente, admito que estoy un poco sorprendida, ya que nadie pensó que esta resolución no tuviese sentido cuando se debatió. Nadie, y mucho menos la señora Wallis. Prosigamos: es cierto que la Comisión se refirió al hecho de que la Unión Europea deseaba unirse al Consejo Ártico. Por mi parte, opino que, de acuerdo con el deseo expresado por la Comisión, esta nueva resolución, que establece muy claramente nuestro deseo de una moratoria sobre las perforaciones y de una zona desmilitarizada en el Ártico, es efectivamente una resolución especialmente importante, ya que se produce en un momento en el que los países fronterizos están midiendo sus fuerzas (incluidas las fuerzas militares) en esta zona para reclamar su propiedad y sus oportunidades de perforación. Así, desde un punto de vista político, es crucial que votemos este texto y este cambio de opinión de la señora Wallis (y también de parte de la Cámara) es totalmente injustificable en vista de los debates que ya hemos tenido. (El Parlamento aprueba la propuesta) Miércoles: Presidente El Grupo Unión por la Europa de las Naciones ha solicitado que se introduzca en el orden del día una declaración de la Comisión sobre el terremoto en la región italiana de Abruzzo. Roberta Angelilli (IT) Señor Presidente, Señorías, tras consultar a los grupos políticos y a los jefes de las delegaciones italianas, en nombre de mi grupo, les pido que acepten añadir un debate sobre el terremoto de Abruzzo en el orden del día de mañana. Creo que las personas que se han visto afectadas valoran la solidaridad mostrada por las instituciones europeas y por usted personalmente, con las condolencias expresadas y el minuto de silencio, y también valorarán cualquier ayuda financiera y legislativa para la reconstrucción. Por este motivo, un debate en presencia de la Comisión Europea podría ofrecer a las instituciones nacionales y locales numerosa información útil sobre la capacidad de actuación de la Unión Europea. Gianni Pittella (IT) Señor Presidente, Señorías, me gustaría decir que el Grupo Socialista en el Parlamento Europeo apoya la propuesta realizada por la señora Angelilli. Me gustaría dar las gracias al señor Pöttering por sus palabras y a la Cámara en su conjunto por haber mostrado a las personas afectadas su solidaridad emocional. También opino que el debate de mañana por la tarde podría no solo producir nuevas declaraciones de solidaridad sino también, y sobre todo, propuestas específicas, ya que Europa puede aportar una contribución relevante a la reconstrucción, así como aliviar la situación de crisis que están viviendo los ciudadanos de Abruzzo. Astrid Lulling (FR) Señor Presidente, he descubierto con tristeza y amargura que la pregunta oral con debate sobre los vinos rosados y las prácticas enológicas permitidas, que otros diputados de numerosos grupos políticos y yo misma presentamos dentro de plazo, no estaba en el orden del día de esta semana. En nombre de todos los signatarios, pido que se ponga remedio a esta situación. De hecho, he hablado con algunos de los presidentes de los grupos políticos y me parece que o bien se les informó mal sobre esta solicitud, o bien se pasó por alto en silencio. Por ello, le pediría amablemente que añada la pregunta oral, que se presentó dentro de plazo, al orden del día de esta semana. Presidente Señora Lulling, me acaban de informar de que el debate sobre el vino rosado está previsto para mayo. Habrá suficiente tiempo para hablar sobre él en ese momento, algo que no sucedería hoy. Nikolaos Vakalis (EL) Señor Presidente, me gustaría expresar, si se me permite el atrevimiento, mi descontento y curiosidad, ya que presenté una pregunta oral con debate que fue apoyada por 48 eurodiputados, cuyo apoyo (para que le conste) se consiguió enseguida e incluso ahora hay miembros que han declarado su deseo de apoyarla. Aún así, para mi gran sorpresa, nadie me ha explicado por qué, cuándo y en base a qué criterios se decidió no aceptar la pregunta oral con debate. ¿Acaso de repente me he topado con otro tipo de terremoto? ¿Es un nuevo terremoto, tiene una causa diferente? Le vuelvo a repetir, partiendo del último terremoto mortal y de las víctimas a las que hizo usted referencia y, me gustaría añadir, el consecuente daño y destrucción cultural, que deberíamos subrayar la dimensión europea de este fenómeno. Puesto que fui también el ponente del único informe de una institución europea sobre el asunto de los terremotos, sé perfectamente que es mucho lo que se puede y debe hacer a escala europea. Gracias y espero su respuesta. Presidente Señor Vakalis, ese tipo de petición debe realizarse una hora antes del comienzo de la sesión. Me han informado de que ese no fue el caso. Le remito al artículo 132 del Reglamento. Le recomendaría que lo tratemos en mayo, o de lo contrario no podríamos proceder de conformidad con el Reglamento. Astrid Lulling (DE) Señor Presidente, me gustaría solicitar que le pida a la Cámara si eso debería incluirse en el orden del día. Usted no puede tomar esa decisión por sí solo. Al menos pregunte a los diputados si están de acuerdo con esa decisión. Sin duda, puede dedicar un par de minutos a debatir este tema importante, que afecta en gran medida a numerosas regiones de nuestra Unión, y a debatirlo en el momento adecuado, ya que mayo será demasiado tarde. Presidente Señora Lulling, el Presidente no adopta esta decisión por sí solo, sigo el Reglamento. El factor decisivo es el artículo 132 del Reglamento, que nos vincula a todos. La solicitud debería haberse presentado una hora antes de la sesión. Le recomendaré a la Conferencia de Presidentes que consideremos esta cuestión en mayo. El Grupo de los Verdes/Alianza Libre Europea ha solicitado que se introduzca en el orden del día una declaración de la Comisión sobre el maíz MON 810 genéticamente modificado. Monica Frassoni (IT) Señor Presidente, Señorías, la situación es realmente surrealista, en el sentido de que realmente estamos entre aquellos que siguen pendientes: la mayoría de los Estados miembros no quieren ceder la capacidad para declarar moratorias sobre los OGM y la Comisión, claramente, debe tener en cuenta este resultado negativo, aunque puede actuar si así lo desea. ¡Este es el punto al que hemos llegado! Opino que, en un tema tan importante como este, sería útil comprender qué quiere hacer la Comisión: continuar, detener, retirar o presentar una propuesta legislativa. Lo único que deseamos es que la Comisión nos diga qué quiere hacer, y que lo diga públicamente, en un debate en el Parlamento. Lutz Goepel (DE) Señor Presidente, el MON 810 fue aprobado en la Unión Europea en 1998. Esa aprobación no es obligatoria para los Estados miembros y cada Estado miembro es libre de decidir si acepta esta aprobación, si la aplica o si prohíbe el cultivo de este maíz. Supongo que esta es la base de la última resolución de la República Federal de Alemania sobre este tema. A este respecto, permítanme decir que el MON 810 fue aprobado en Alemania en 2005, a continuación se detuvo la siembra de semillas en 2007 y en diciembre de ese año Monsanto presentó un plan para el control general de su cultivo. Posteriormente se volvió a aprobar en 2008 y, a continuación, hace unos días, se prohibió. La señora Frassoni ha afirmado que muchos Estados miembros han rechazado el cultivo de este maíz. Son exactamente cuatro Estados (Francia, Austria, Hungría y Luxemburgo) y ahora Alemania se les ha unido, por lo que son cinco de los 27 Estados miembros. Esta es una decisión totalmente nacional en base a la subsidiariedad y, por tanto, no deberíamos cargar al Parlamento con ello. Martin Schulz (DE) Gracias, Señor Presidente. Nosotros no estamos a favor de proceder como la señora Frassoni ha solicitado, pero por una razón distinta de la ofrecida por el señor Goepel. Por ello, le agradezco la oportunidad para exponerla brevemente. Necesitamos tener un debate detallado, no solo sobre esta cuestión, sino también sobre cómo queremos abordar el problema de los alimentos genéticamente modificados. Sin embargo, no podemos abordarlo en el breve período de tiempo que tenemos hasta pasado mañana. Por ello, opino que deberíamos pedirle al nuevo Parlamento que saldrá de las elecciones que realice un debate detallado sobre el uso de los alimentos genéticamente modificados. Muchas gracias.
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
Otvorenie rokovania (Rokovanie sa začalo o 10.05 hod.) Jim Allister Vážený pán predsedajúci, včera popoludní v neplánovanom oznámení v tejto sále uvalil pán predseda teatrálnym spôsobom na niekoľkých poslancov finančné sankcie kvôli decembrovému protestu. Rád by som vedel, či si pán predseda myslí, že je správne urobiť takého oznámenie bez toho, aby dotyčným poslancom prejavil aspoň základnú slušnosť a vopred im povedal, že sa niečo podobné oznámi a kedy sa to oznámi. Pán predseda toho veľa narozprával o slušnosti voči poslancom v Parlamente, prečo teda, pýtam sa, tým z nás, ktorých sa toto oznámenie týkalo, neprejavil slušnosť a neoznámil nám, že takéto oznámenie plánuje urobiť? Som príliš náročný, ak očakávam odpoveď na túto otázku? Predsedajúci Pán Allister, povinnosťou predsedníctva nie je posudzovať slušnosť. Našou úlohou je presadzovať predpisy. Môžete si byť absolútne istý, že predpisy sme dodržali do bodky. Hans-Peter Martin (DE) Vážený pán predsedajúci, s odvolaním sa, okrem iného, na článok 164 rokovacieho poriadku ste práve povedali, že vašou povinnosťou je presadzovať predpisy. Mohol by mi niekto vysvetliť, prečo rokovania neustále začínajú neskoro, v niektorých prípadoch o niekoľko minút alebo dokonca o štvrťhodinu neskôr? Plytvá sa tak peniazmi daňových poplatníkov. Dodržiavanie rokovacieho poriadku posudzujete veľmi prísne, pokiaľ ide o politických oponentov, ktorí sa jednoducho dožadujú referenda alebo spravodlivosti a demokracie, ale nie pokiaľ ide o vás! Keby ste všetkých v Parlamente posudzovali rovnako, už dávno by ste iniciovali konanie proti predsedníctvu pre nespočetné prípady závažných podvodov - presne tak by som nazval neustále neskoré začiatky zasadaní, pre ktoré sa plytvá peniazmi daňových poplatníkov. Používa sa tu dvojitý meter a musíte uznať, že tento Parlament koná svojvoľne a úmyselne vytláča politických oponentov na základe formalít, kým sám neustále toleruje, čo sa deje v jeho vlastných radoch, pričom dokonca zakrýva závažné podvody! Predsedajúci Pán Martin, veľmi pekne vám ďakujem za vaše zaujímavé názory.
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
Fremgangsmåderne ved indgåelse af visse kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (forhandling) Formanden Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Lambsdorff for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentlige bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet - C6-0467/2007 -. Alexander Graf Lambsdorff Hr. formand, mine damer og herrer! I hele verden har vi for øjeblikket 13 EU-missioner, som er med til at skabe fred og stabilitet. Ni missioner er allerede afsluttet. I mange af disse operationer kommer væbnede styrker fra vores medlemsstater, ofte sammen med politiet, ind i vanskelige miljøer. Samtidig ved vi alle, at der stadig findes mange urolige steder i verden, og at efterspørgslen på EU-intervention i international politik sandsynligvis snarere stiger end falder, og vi ved desværre også, at vi europæere ofte ikke kan udføre vores missioner på den måde, vi reelt burde, med det bedste udstyr og på en interoperabel og strategisk forsvarlig måde. Det skal vi have ændret på, fordi det skylder vi vores soldater og politibetjente, der deltager i operationer i hele verden. Men vi er langt fra målet. En af grundene hertil er vores opsplittede forsvarsudstyr. Vores 27 medlemsstater har 89 forskellige, undertiden gensidigt overlappende forskningsprogrammer. USA har kun 29. Der er alt for lidt samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med produktudvikling. Såkaldte traditionelle leverandører foretrækkes frem for ikketraditionelle, men måske bedre leverandører, og det er det, vi skal have lavet om på. Varer og tjenesteydelser til en værdi af omkring 91 mia. EUR anskaffes hvert år på det europæiske marked for forsvarsudstyr. Heraf er kun 13 % omfattet af europæiske udbud. Jeg må desværre tilføje, at det uheldige land, der er nederst på listen, er Tyskland med omkring 2 %. Resultatet er, at det indre marked for forsvarsprodukter ikke fungerer. Mange vigtige innovationer i denne højteknologiske industri kan ikke udnyttes, vores væbnede tropper får ikke det bedste udstyr, og skatteydernes penge går til spilde. Det betyder, at højtudviklede forsvarsprodukter bliver dyrere og dyrere, samtidig med at forsvarsbudgettet er det samme eller endog reduceres. I denne situation er det klart, hvad det handler om. Det handler ikke om flere udgifter til våben, men om at bruge de eksisterende midler på en klogere måde. Det er det, vi skal gøre. Det skylder vi skatteyderne. Derfor opfordrede Parlamentet i en betænkning fra 2005 Kommissionen til at fremlægge et direktiv for denne sektor. Det har den også gjort med tilslutning fra både Parlamentet og Rådet. Det var vigtigt for os, og ligeledes for mig som ordfører, at præsident Sarkozy udtrykkeligt nævnte markedet for europæisk forsvarsudstyr i sin tale om prioriteringerne for det franske formandskab. Dermed var det klart, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen skulle arbejde sammen om denne forenede indsats. Aftalen ved førstebehandlingen er et resultat af denne fælles politiske vilje. I morgen vil vi, forhåbentlig sammen, lægge grundstenen til nogle nye europæiske lovrammer, som vil sikre en reel åbning af dette marked og større gennemsigtighed og konkurrence i indkøbsproceduren. Vi skal også se på dette direktiv i denne sammenhæng. I december fik vi vedtaget direktivet om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet. Det direktiv, vi drøfter i dag, at den næstvigtigste byggesten i den europæiske forsvarsudstyrspakke. Skønt de to direktiver i teorien fungerer uafhængigt af hinanden, skal de i praksis ses under ét. Det er grunden til, at det er så vigtigt at få afsluttet vores arbejde om forsvarsudstyrspakken i morgen. Det vil ikke revolutionere markedet fra dag til anden, det er klart, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og det vil være et stort fremskridt for europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Jeg vil gerne takke mine kolleger, skyggeordførerne Charlotte Cederschiöld, Barbara Weiler og Gisela Kallenbach, for deres altid rimelige, undertiden kritiske, men altid konstruktive samarbejde. Jeg vil også takke Rådet og Kommissionen. Alle deltagere har udvist en vidunderlig blanding af politisk vilje, professionalisme og kompromisvilje. Vi skylder vores borgere at føre en konstruktiv politik for Europa. Jeg håber, at vi sammen kan opfylde denne forpligtelse i morgen med vedtagelsen af denne pakke. For øvrigt burde vi have denne forhandling i Bruxelles og ikke i Strasbourg. Charlie McCreevy medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først vil jeg undskylde, at jeg ikke kan tale særlig højt, men jeg er meget forkølet. De skal nu stemme om et forslag til et direktiv om anskaffelse af forsvars- og sikkerhedsudstyr, som Kommissionen fremlagde i december 2007 som led i den såkaldte "forsvarspakke". Forslaget er et stort skridt i retning af at få etableret et fælles marked for europæisk forsvar, som i sig selv er et vigtigt bidrag til EU's sikkerheds- og forsvarspolitik. Med andre ord er dette direktiv et politisk yderst vigtigt instrument, som er med til at styrke Europas forsvarsevne, gøre de offentlige midler mere effektive og forbedre sikkerheden for vores borgere. Forhandlingsprocessen for forslaget har nydt godt af det tætte samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Jeg vil derfor varmt takke ordføreren, hr. Lambsdorff, for hans intensive og effektive arbejde med at opnå en aftale med Rådet under førstebehandlingen. Jeg vil også takke skyggeordførerne for deres konstruktive samarbejde. Og lykønske det franske formandskab sammen med det slovenske formandskab for den måde, hvorpå de har fremmet forhandlingerne i Rådet. Og sidst, men ikke mindst vil jeg takke det tjekkiske formandskab for dets indsats for at få afsluttet denne sag. Kommissionen bifalder den tekst, vi nu skal behandle. Det nye direktiv er skræddersyet til indkøb af forsvars- og sikkerhedsudstyr. Det giver de kontraherende myndigheder den fleksibilitet, de har brug for til at forhandle kontrakter, som ofte er komplekse og følsomme. Det giver dem også mulighed for at stille specifikke sikkerhedsbetingelser for at beskytte fortrolig information og sikre deres forsyningssikkerhed. Alt dette gør direktivet til et instrument, som medlemsstaterne kan bruge i deres indkøb af forsvarsudstyr uden fare for deres sikkerhedsinteresser. Det nye direktiv vil også gælde for følsomme indkøb på området ikkemilitær sikkerhed. Denne strategi er i overensstemmelse med vores strategiske miljø, hvor transnationale trusler og ny teknologi har sløret skillelinjen mellem militær og ikkemilitær, indre og ydre sikkerhed. Man er nødt til at tage hensyn til denne udvikling ved de offentlige indkøb. I tilfælde, hvor udstyr til politistyrker for eksempel ligner udstyr til forsvaret, er det kun logisk at anvende de samme indkøbsregler. Alt dette har store fordele: Det nye direktiv vil gøre det muligt for medlemsstaterne at begrænse brugen af undtagelsen under EF-traktatens artikel 296 til undtagelsestilfælde. Principperne for det indre marked vil derfor i det mindste finde anvendelse på vigtige dele af markedet for forsvars- og sikkerhedsudstyr i Europa. Rimelige, gennemsigtige regler for offentlige indkøb indføres i hele EU og gør det lettere for virksomhederne at indgive bud i andre medlemsstater. Europæiske virksomheder får et meget større "hjemmemarked" med længere produktionsserier og stordriftsfordele. Derved reduceres omkostningerne, og priserne falder. I sidste instans får vi et mere åbent marked til fordel for alle. Industrien bliver mere konkurrencedygtig, de væbnede styrker får mere for pengene, og skatteydernes penge bruges mere effektivt. Alt dette er også frugten af Deres arbejde og input. Derfor vil jeg gentage min tak og ønske Dem tillykke med dette resultat. Charlotte Cederschiöld Hr. formand! Et europæisk marked for forsvarsprodukter skaber man ikke fra dag til anden, men ordføreren har skabt et godt samarbejde, som har hjulpet os til sammen med Rådet og især Kommissionen at tage dette første og meget vigtige skridt. Nu bliver forsvarsprodukter også omfattet af de grundlæggende bestemmelser for det indre marked, og det kan være med til at sænke priserne. I kølvandet på et mere åbent marked forbedres den europæiske konkurrenceevne, og vi får en mere effektiv udstyrsproduktion. Den franske regering fortjener også ros for dens konstruktive rolle, men ordføreren, hr. Lambsdorff, har naturligvis været den største bidragyder. Jeg vil også takke forsvarsindustrien for dens værdifulde bidrag, som har forbedret fleksibiliteten. Der er stadig mange af elementerne tilbage fra direktivet om offentlige indkøb fra 2004. Samtidig vises der respekt for nationale sikkerhedsinteresser og særlige betingelser for forsyning og beskyttelse af fortrolige oplysninger. Artikel 296 bevares i forhold til den nugældende lovgivning, men misbrug kan ikke finde sted. Dette bør også glæde industrien, der naturligvis fortsat vil kunne påvirke direktivets gennemførelse og udviklingen af ny praksis. Vi i Parlamentet glæder os over, at Rådet har mødt os på halvvejen med hensyn til tærskelværdier og gennemsigtighed, for blot at nævne et par eksempler på det vellykkede arbejde, som Europa-Parlamentet, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og ordføreren har udført. Det glæder mig personligt, at det har været muligt at løse de mest kontroversielle aspekter i forhold til den gældende EU-lovgivning. Hvis Parlamentet, som jeg håber og tror, som helhed støtter denne betænkning, har vi taget et vigtigt og logisk skridt i den rigtige retning. Mange tak til alle mine kolleger og andre interessenter, som har været med til at gøre dette til en konstruktiv og spændende proces. Barbara Weiler Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I slutningen af 2008 var der nogle interessante overskrifter i aviserne om, at "verden genopruster", "boom inden for våbenhandel", "forsvarsudstyrsindustri - dyr på grund af manglende konkurrence" og nogle tilfælde af korruption i Tyskland og andre EU-lande. Vi socialdemokrater er helt klart modstandere af denne form for våbenkapløb, denne oprustning, og også denne laissez-faire-holdning til korruption. Vi er enige med vores nationale kolleger i dette spørgsmål. Denne lovgivningspakke, med disse to direktiver om overførsel og indkøb, som vi drøfter i dag, vil sikre, at det ikke kun handler om konkurrenceevne, men også om at sætte en stopper for spild af skatteydernes penge på produktion af forsvarsudstyr og for korruption. Dette er i sig selv gode grunde til, at Socialdemokraterne accepterer resultatet. Der vil blive indført europæiske lovgivningsmæssige rammer for tildeling af kontrakter om varer og tjenesteydelser på forsvars- og sikkerhedsområdet, der indføres mere samarbejde mellem medlemsstaterne, med andre ord undgår vi unødvendige overlapninger, våbenfabrikanterne kan ikke længere snyde medlemsstaterne, og vi får færre undtagelser under artikel 296. For os medlemmer - for alle grupper, tror jeg - er det vigtigt for os at have fået direktivet om klagemuligheder, med andre ord det direktiv, hr. Fruteau har udarbejdet. For Rådet var det ikke helt så klart. For os var det vigtigt, at der findes sanktioner i tilfælde af korruption, helt ned til udelukkelse fra kontrakter. Jeg tror, at det er noget nyt for denne industri, som har været forkælet indtil nu. Men det var også vigtigt for os, at alle 27 medlemsstater kan leve med resultaterne. Selv om det kun er seks-syv medlemsstater, der har deres egen produktion og endnu færre, der er involveret i handel, er det vigtigt at have de 27 medlemsstater bag os. Det er lykkedes. Jeg er ikke sikker på, at alt kommer til at fungere, som vi havde forestillet os, og derfor har vi fået indføjet, at Parlamentet fortsat ønsker at have en vis kontrol. Vi ønsker at blive informeret, ikke kun automatisk af Kommissionen, men vi ønsker at blive informeret om resultaterne og om gennemførelsen af denne pakke af direktiver. Fremover, når vi får et endnu stærkere europæisk indre marked og får europæiske beføjelser, som hr. Sarkozy naturligvis har planlagt, skal Europa-Parlamentet som folkevalgt institution i Europa være med i en reel kontrol, en kontrol, som vi har i de nationale parlamenter, men endnu ikke i Europa-Parlamentet. Dette er imidlertid en opgave for fremtiden. I Tyskland brændte vi for eksempel fingrene med produktionen af forsvarsudstyr og stigende priser. Vi har Eurofighter - et utroligt dyrt, om ikke det allerdyreste projekt - og jeg er sikker på, at alle medlemsstater har gjort lignende erfaringer. Endelig har jeg ikke lyst til at sige tak. Samarbejdet var ret konstruktivt, og resultaterne er frem for alt betydelige. Men jeg vil sige helt åbent, at parlamentsproceduren har været fuldstændig uacceptabel. Parlamentet bør simpelthen ikke nå til et kompromis med Rådet og Kommissionen ved førstebehandlingen. Derfor skal denne procedure helt klart kun være en undtagelse i fremtiden. Den var ikke nødvendig for denne lovgivningspakke. Vi skal stå fast og umiddelbart efter afstemningen afskaffe denne procedure for ikkeparlamentarisk arbejde. Cristian Silviu Buşoi Hr. formand! Først vil jeg lykønske min kollega, hr. Lambsdorff, med hans fremragende betænkning. Jeg ved, at han har lagt et stort arbejde i denne meget vigtige sag. For mig er det afgørende, at vi får skabt et fælles våbenmarked og lovgivningsmæssige rammer for det, således at vi kan videreudvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP). Ligeledes er det et vigtigt resultat, at principperne i traktaten og især gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og åbenhed også gennemføres på forsvars- og sikkerhedsmarkedet, og, som det allerede er blevet sagt, vil dette effektivisere udgifterne til forsvaret. Kommissionen har i sit forslag, som hr. Lambsdorff i sin betænkning evnet at opstille et sæt regler for kontrakter om offentlige indkøb på sikkerheds- og forsvarsområdet, som fremmer det fælles våbenmarkeds funktion. Her vil jeg nævne mindst to store forbedringer for både leverandører og de kontraherende myndigheder, som skal beskytte EU's og medlemsstaternes sikkerhed. Jeg vil nævne bestemmelserne om forsyningssikkerhed, nemlig information om de bydende og underkontrahenter, som de kontraherende myndigheder får, og de bydendes pligt til at garantere forsyningssikkerhed. På den anden side er de bydende også beskyttet med indførelsen af revisionsproceduren, der sikrer en retfærdig, ikkediskriminerende tildelingsprocedure. Forslaget øger gennemsigtigheden i arbejdsproceduren, men medlemsstaterne bør slet ikke være nervøse for det, for deres sikkerhedsinteresser beskyttes, især via opretholdelsen af undtagelsen fra afsløring af information, når der er tale om sikkerhedsinteresser. Til sidst vil jeg understrege, at det er meget vigtigt for os at have et fælles europæisk forsvarsmarked. Fremover, når vi drøfter dette spørgsmål - det fælles europæiske forsvarsmarked - eller måske hvis vi diskuterer mere følsomme emner som samordning, skal vi tage seriøst hensyn til den enkelte medlemsstats strategiske interesser og konkrete situation. Mieczysław Edmund Janowski Hr. formand, kommissær! Hr. Lambsdorff har lavet en fremragende betænkning. Tillykke. Brug af offentlige midler har altid været et emne, der har rejst kraftige følelser. Dette gælder navnlig indkøb til hæren eller de væbnede styrker. Det drejer sig om store summer, og vi skal udvælge de producenter og serviceudbydere, som leverer den bedste service, og ikke bare den billigste løsning. Vi skal have høj kvalitet til rimelige priser. Vi skal også se på, hvor grundigt arbejdet er udført, og på kvaliteten af de anvendte materialer, samt på specifikke emner såsom fortrolighed, selv hemmeligholdelse, især i forbindelse med afgørende spørgsmål. Disse spørgsmål hænger også sammen med f.eks. samordning, og hvordan vi får noget ud af vores investeringer. Jeg tror, at vi er nødt til at komme tilbage til det emne. Efter min mening er den holdning, der kommer til udtryk i forslaget til direktiv, den rette. De foreslåede løsninger vil øge effektiviteten af det europæiske offentlige udbudssystem på forsvarsområdet. De fortjener, at vi godkender dem. Gisela Kallenbach Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans konstruktive samarbejde, for trods al den berettigede kritik af proceduren ved førstebehandlingen var dette samarbejde rent faktisk en forudsætning for, at Parlamentet bliver hørt i denne trilog. Vi træffer i dag beslutning om et kompromis med hensyn til handel, hvor det tidligere marked har været forbeholdt ganske få medlemsstater. Det har været en meget interessant øvelse for mig at høre fortalerne for det indre marked og konkurrence pludselig fjerne alle stopklodser for fortsat at kunne udnytte de nationale beslutnings- og isolationsmekanismer. Det lykkedes ikke for dem, og det er godt. Hvorfor? Fordi mere konkurrence inden for handel med forsvarsudstyr forhåbentlig vil resultere i, at der ikke længere er nogen, der dikterer priserne, og at de offentlige midler, der er afsat til dette formål, bliver reduceret og brugt mere effektivt. Det samme gælder bekæmpelsen af korruption. Det skylder vi borgerne. Det er også klart, at der fremover er utvetydige udbudsbetingelser, som vil føre til større gennemsigtighed i forbindelse med tildeling af kontrakter og endelig også give SMV'er en reel chance for at komme ind på markedet. Alle tænkelige smuthuller for at undgå udbudsprocessen er også blevet stoppet til, og eventuelle undtagelser vil blive aftalt forud med Kommissionen. Den tuskhandel, som nu er blevet forbudt ved lov, men som ikke desto mindre har været almindelig praksis, er ikke blevet legaliseret med dette direktiv. Sidst, men ikke mindst er der nu for første gang indført lovfæstede klagemuligheder. Jeg havde håbet, at vi kunne europæisere det endnu mere, reducere tærskelværdierne og derved opnå større gennemsigtighed, men det er et stort skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig til at se det omsat i national lovgivning. Tobias Pflüger Hr. formand! Dette direktiv er et led i forsvarspakken, hvis indhold er, og jeg citerer: "strategien for en stærkere og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri". Den vigtigste retningslinje er lige som med så mange andre ting det frie marked for forsvarsprodukter, med andre ord våben, og våben er beregnet til at dræbe og føre krig. Målet med direktivet er at forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen for EU's våbenindustri. Hr. Swoboda udtrykte sig tydeligt under den foregående forhandling. Han sagde, at vi har brug for bedre betingelser for den europæiske våbenindustri i lyset af konkurrencen, især fra USA. I 2005 blev EU's medlemsstater under ét for første gang verdens største våbeneksportør. Af denne eksport kom 70 % fra de fire store lande, Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige og Italien. Hovedimportøren er Mellemøsten. Vi skal ikke kæmpe for en mere effektiv våbenindustri, men snarere for afrustning, og til forskel fra våbenindustriens effektivitet er der ikke noget direktiv på dette område. Det står meget klart, hvad det egentlig drejer sig om. Andreas Schwab (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne sige tak til ordføreren fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, men også til underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og dets formand og ordfører for udtalelsen om Lambsdorff-betænkningen, min ven Karl von Wogau. Vi taler her ikke om eksport af våben til lande uden for det europæiske indre marked, kun om, hvordan handel med og salg af våben i EU's indre marked, dvs. i de 27 EU-medlemsstater, kan gøres mere omkostningseffektivt og effektivt. Det glæder mig meget, at Parlamentet har en fælles holdning her, fordi det vil i sidste instans betyde store besparelser for borgerne på omkring 70 mia. EUR om året, som på en eller anden måde kan være en afbetaling på freden. Dette arbejde og - det er lidt skuffende, at der er så repræsentanter fra Rådet til stede i dag - denne beslutning er yderst velkommen i lyset af fortidens ekstremt vanskelige diskussion medlemsstaterne imellem. Uanset hvor meget jeg tilslutter mig, hvad der er sagt om problemerne med trilogen, som bl.a. socialdemokraterne har givet udtryk for, må jeg sige, at vi en gang vil betragte dette som en milepæl i europæisk forsvarspolitik. Jeg er endnu mere skuffet over, at så få medlemmer har ønsket at være til stede til denne beslutning. Her til formiddag fejrede vi euroens 10-års fødselsdag. Jeg håber, at vi også om et par år vil se tilbage på i dag, fordi det er en milepæl i europæisk samarbejde mellem medlemsstaterne på forsvarsområdet og inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fordi det fremover i princippet bliver sådan, at uanset hvilke krav vi stiller i vores egen medlemsstat, vil det samme også automatisk gælde i de andre medlemsstater. Det er et tegn på stor tillid mellem medlemsstaterne. Det er jeg særligt taknemmelig for. Jeg vil også gerne takke Kommissionen, som har arbejdet ihærdigt med dette direktiv, der har afbøjet medlemsstaternes modstand, og som har forsøgt at yde konstruktiv hjælp til Parlamentet med at finde vej ud af den jungle, som lovgivningen om offentlige indkøb hidtil har været. De positive punkter er allerede nævnt, herunder forbedringerne af loven om offentlige indkøb, og dem skal jeg nok lade være med at gentage. Med anden del af pakken om oprettelse af dette europæiske indre marked for forsvarsprodukter er vi kommet et langt stykke i den rigtige retning. Dette styrker også EU's selvstændige evne til at reagere på internationale kriser, et område, som hr. von Wogau har arbejdet intenst med i især Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar. Når det, som det er blevet beskrevet for nylig, bliver muligt at udføre en selvstændig EU-operation i Afrika under en irsk generals ledelse med et polsk næstkommanderende og tropper bestående af medlemmer fra 15 forskellige medlemsstater, viser det, hvor langt EU er kommet med opbygningen af et europæisk forsvar. Vi skal gå meget videre i den retning. Joel Hasse Ferreira (PT) Hr. formand! Først vil jeg gerne to takke ordføreren, hr. Lambsdorff, og skyggeordførerne, navnlig fru Weiler. Mine damer og herrer, jeg finder det vigtigt, at vi går i retning af en integration af nationale forsvarsmarkeder og endog strategisk koordination af produktionen. Vi skal gå videre i den retning, med alle de nødvendige særtræk og sikkerhedsforanstaltninger, i retning af at gennemføre grundreglerne for det indre marked for forsvarsindustrien, øge gennemsigtigheden i udbudsprocedurerne og de kontrakter, der tildeles, og som omfatter EU's medlemsstater. Samtidig skal vi hjælpe med til at skabe vilkår, som gør europæisk udstyr og europæiske produkter mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet. For mig er det vigtigt, kommissær McCreevy, at dette direktiv er en forbedring af de lovgivningsmæssige rammer for offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet. Det skal styrke opbygningen af det indre marked, men naturligvis i respekt for medlemsstaternes rettigheder og interesser, især på sikkerhedsområdet. Her tænker jeg specifikt på dem, der fremstiller våben, ammunition og forsvars- og sikkerhedsudstyr såsom f.eks. mit eget land. Jeg vil også gerne understrege de bestemmelser, der muliggør lettere adgang til dette marked for små og mellemstore virksomheder, især ved at forbedre reglerne for underleverancer. Jeg understreger også muligheden for at få en større og mere dybtgående indvirkning på den industrielle struktur for at skabe et virkeligt europæisk marked for forsvarsindustrien. Dette kan også bidrage til at styrke forskning og udvikling, ikke blot inden for disse industrier, men også i den del af europæisk industri, der er afhængig af deres udvikling. Til sidst vil jeg nævne de indlysende forbindelser mellem forsvarsindustrien og EU's politikker udadtil. Som svar på et af de tidligere indlæg vil jeg gerne citere en af de gamle romere, der sagde: "Hvis du ønsker fred, skal du berede dig på krig". I EU, der næsten er en pacifistisk supermagt, kalder vi disse industrier for forsvarsindustrier, ikke krigsindustrier, fordi vi ønsker fred, ikke krig. Derfor har vi også brug for forsvarsindustrier. Janusz Onyszkiewicz - (PL) Hr. formand! USA bruger omkring 500 mia. USD på forsvaret. EU bruger lidt over 200 mia. på det samme. Men spørgsmålet er, om EU's medlemsstaters militære kapacitet virkelig afspejler denne investering på 200 mia., som det er tilfældet med USA. Da jeg var forsvarsminister, mødtes jeg med repræsentanter for industrien og fortalte dem, at jeg var minister med ansvar for det nationale forsvar og ikke det industrielle forsvar. Det direktiv, vi drøfter i dag, og her vil jeg gerne takke hr. Lambsdorff, vil betyde, at de store summer, vi i dag bruger på forsvaret, vil blive brugt betydelig mere fornuftigt, og at EU's militære kapacitet vil stå mål med udgifterne til forsvaret. Angelika Beer (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne igen påpege, at vi taler om en pakke: beslutningen fra december og dagens forhandling. Men når vi ser på det under ét, forordningen om overførsel af forsvarsprodukter i Fællesskabet og nu direktivet om offentlige indkøb, er det ganske fornuftigt. Jeg har udarbejdet udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender. Vi havde et politisk hovedformål, nemlig, at vi samtidig med harmoniseringen af den europæiske våbenindustri og liberaliseringen af EU skulle indføre strammere kontrol med eksporten fra EU. Hvis vi skal nævne de negative overskrifter, skal vi også nævne de positive. På sit sidste møde sidste år vedtog Rådet under det franske formandskab en adfærdskodeks som et juridisk bindende instrument. Det er godt, og det er, hvad Parlamentet altid har ønsket. Derfor vil jeg gerne igen påpege, at denne harmonisering, som vi ønsker - ikke blot harmoniseringen, men også udviklingen af en sanktionsmekanisme, der skal bruges, hvis dette direktiv overtrædes - nu også hører under de nationale staters og medlemmernes kontrol. Vi vil følge denne proces og ikke kun harmoniseringen med stor interesse. Jacques Toubon (FR) Hr. formand! Jeg tilslutter mig, hvad hr. Schwab sagde for lidt siden. Vedtagelsen af dette direktiv i dag er en stor beslutning, og det skyldes den store indsats fra vores ordfører, hr. Lambsdorff, vores skyggeordfører, Charlotte Cederschiöld, som jeg vil takke, og naturligvis det franske formandskab, der i slutningen af sidste år gjorde en stor indsats for at nå frem til et kompromis. I dag sætter vi punktum for et forløb, som er gennemført bemærkelsesværdigt hurtigt, dvs. på kun et par måneder, og det omfatter både direktivet om det indre marked for forsvarsprodukter, som blev vedtaget i december, adfærdskodeksen for eksport, der blev til lov på samme tid, og endelig dette direktiv, der skaber overensstemmelse mellem traktatens artikel 296 og de fælles regler for offentlige kontrakter. Hele dette sæt af regler forpligter os til, hvad jeg vil kalde "fællesskabsgørelsen" af vores forsvarsøkonomi. Det kan naturligvis se ud, som om det strider mod ønsket om suverænitet eller selve essensen af forsvarspolitikker. Dette er rent faktisk udtryk for et ønske om at integrere staternes suverænitet. Det samme gør sig gældende på området retlige anliggender. Under det franske formandskab og efterfølgende under det portugisiske og det slovenske er der gjort enorme fremskridt på et helt andet område, hvor man baseret på den nationale suverænitet ønskede at blokere enhver form for aftale eller samarbejde. Ved at vedtage denne tekst mener jeg, at vi er med til at få sat punktum for den ideologiske debat om arten og formen af det europæiske projekt. Det er et område og en beføjelse, og vi vil i stigende grad blive anerkendt på forsvarsområdet og inden for vores udenrigspolitik. Geoffrey Van Orden (EN) Hr. formand! Som britiske Konservative er vi generelt kraftige fortalere for åbne markeder, men, som en række talere har bekræftet, er det bagvedliggende princip i denne betænkning en styrkelse af ESFP og EU's integration, snarere end den medfører reelle økonomiske fordele. Det har bestemt ikke noget at gøre med en styrkelse af forsvarskapaciteten. Jeg kan se, at der kan være tale om marginale fordele, fordi Det Forenede Kongerige får lettere adgang til andre europæiske landes markeder inden for offentlige indkøb af forsvarsprodukter. Men der er meget større fordele for andre ved at få adgang til Det Forenede Kongeriges marked, fordi vi har de højeste forsvarsudgifter, og for øvrigt har Det Forenede Kongerige allerede det mest åbne marked for offentlige indkøb af forsvarsprodukter i Europa. Det er især bekymringsvækkende, at en regering eller en virksomhed, der i henhold til de foreslåede regler har foretaget enorme investeringer i F&U inden for forsvarsprodukter, ikke længere kan få det fulde udbytte af denne investering i udviklings- og produktionsfasen. Udviklingskontrakter forventes at blive åbnet for europæisk konkurrence, hvorfor en national regering ikke længere kan beskytte den intellektuelle ejendomsret, job eller eksportmuligheder. Det kommer til at bremse F&U. Der er også andre problemområder, men jeg er nødt til at sige, at denne betænkning virkelig ikke er nødvendig af hensyn til forsvar, industri eller økonomi. Ioan Mircea Paşcu (EN) Hr. formand! Direktivet om offentlige indkøb af forsvarsprodukter er et vigtigt skridt i retning af både EDEM og ESFP. Jeg erkender, at det er svært at forene principperne om på den ene side det frie marked og den nødvendige diskretion i forbindelse med køb af forsvarsudstyr, mellem på den ene side fælles regler for tildeling af offentlige kontrakter og den individuelle praksis vedrørende forsvarskontrakter på den anden. Dette meget komplekse sæt af forordninger skal naturligvis stå sin prøve i praksis. Lægger man forskellige elementer som gennemsigtighed og hemmeligholdelse, fællesskab og individualisme i samme kasse, er der behov for konstant overvågning og for at indføre straffeforanstaltninger for forsøg på at favorisere den ene frem for den anden i de konstante bestræbelser på at finde en balance mellem alle fire aspekter. Kommer det til at fungere, vil det både være en funktion og afspejling af EU-organernes beslutning om at våge over dette spæde europæiske marked, og af de nationale forsvarsenheders og deres medlemsstaters ægte vilje til at overholde dem og overholde disse nye spilleregler. Et ord om udligning. For lande som mit, Rumænien, er samordning, i det mindste indtil videre, en vigtig mekanisme til sikring af vores nationale industris overlevelse. Marian-Jean Marinescu (RO) Hr. formand! Den europæiske enhed og sikkerhed er igen i fare på grund af både den finansielle og økonomiske krise og energikrisen. Dette har igen vist, at kun gennem enhed og solidaritet kan vi løse de store problemer i den moderne verden. Indførelsen af fælles, gennemsigtige regler for offentlige indkøb på markedet for sikkerheds- og forsvarsprodukter er et vigtigt skridt mod en opstramning af den europæiske sikkerhedspolitik. Det er også en mekanisme, der er specifik for den markedsøkonomi, der sætter den europæiske industri i stand til at konkurrere med store globale aktører som især USA. Der skal hurtigst muligt oprettes en sund fællesskabsmekanisme til at håndtere informationssikkerhed sammen med et godt kontrolsystem for eksport af sikkerheds- og forsvarsprodukter og - udstyr til tredjelande. Ratificeringen og håndhævelsen af Lissabontraktaten vil skabe grobund for et velstruktureret samarbejde på et permanent grundlag på det sikkerhedspolitiske område, hvilket er afgørende for EU's fremtid. Bogusław Rogalski (PL) Hr. formand! Siden 1990'erne har det stået klart, at fragmenteringen af de europæiske forsvarsmarkeder har haft negative økonomiske konsekvenser. I de seneste 20 år er forsvarsudgifterne blevet skåret ned, hvilket har ført til en lavere omsætning og lavere beskæftigelse samt til nedskæringer på forskningsområdet og inden for nye militærteknologier. I dag har selv de store medlemsstater problemer med at finansiere nye forsvarssystemer. Der bør etableres et europæisk teknologisk og industrielt grundlag på forsvarsområdet med det formål at udvikle medlemsstaternes grundlæggende kapacitet på forsvarsområdet. Dette skridt er vigtigt, hvis vi skal kunne tage de globale udfordringer på forsvarsområdet op. Det er også vigtigt med harmoniserede europæiske lovgivningsrammer, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre fællesskabsbestemmelserne, uden at deres egne forsvarsinteresser trues. Vi må ikke glemme et vigtigt element, nemlig indførelsen af en kontrolprocedure. Den bør sigte mod at sikre en effektiv retsbeskyttelse for bydende, fremme åbenhed og forhindre forskelsbehandling i forbindelse med indkøbsproceduren. Emmanouil Angelakas (EL) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske ordføreren, hr. Lambsdorff, og skyggeordførerne med det vigtige arbejde, de har udført. Det vigtigste træk ved det europæiske marked er den fragmentering, der hersker på nationalt plan. Eksport af produkter i tilknytning til forsvars- og sikkerhedssektoren er underlagt nationale licensordninger, der er forskellige med hensyn til procedure, omfang og frister. Denne nye lovgivning fremmer åbenhed og skaber grundlaget for etablering af et åbent indre marked for forsvarsmateriel på europæisk plan, som også er en grundlæggende faktor i styrkelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er også vigtigt, at der findes grundlæggende bestemmelser for forsynings- og informationssikkerhed. Citatet fra artikel 296 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er også blevet tydeliggjort, men det er nu begrænset til reelle undtagelser, som det bestemmes i traktaten og som krævet af EF-Domstolen. Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at det er vigtigt, at der findes fleksible ordninger, der styrker de små og mellemstore virksomheders rolle, da de i nogle medlemsstater udgør en sektor, som beskæftiger tusindvis af arbejdstagere. Nickolay Mladenov (EN) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske hr. Lambsdorff med det fremragende arbejde, han har udført, og naturligvis hans skyggeordførere, navnlig fru Cederschiöld, men lad mig også understrege noget, som hr. Toubon sagde: det franske formandskabs fantastiske arbejde med at nå frem til enighed om dette direktiv. Jeg håber, at vi, når vi vender tilbage om nogle få år, vil opdage, at vi ikke burde have været bange for at tale om et europæisk marked for forsvarsmateriel som et fælles europæisk marked. Det er i Europas fælles forsvarsinteresse, og det er i Europas fælles interesse at få større konkurrence. Lad mig fremhæve en del af direktivet, der er meget vigtig for mange medlemsstater. Dette gælder navnlig bestemmelserne om underleverancer. Jeg er meget glad for, at de aftaler, der er indgået med Rådet og Kommissionen om teksten vedrørende underleverancer i vid udstrækning afspejler det, Parlamentet har slået til lyd for, nemlig mere åbenhed omkring underleverancer. For det andet sker der ingen forskelsbehandling på nationalt plan, når kontrakter om underleverancer udarbejdes, og endelig har de nationale myndigheder mulighed for at give kontrahenter lov til at give op til 30 % af deres kontrakter i underentreprise. Dette tjener til at bringe vores industri sammen på europæisk plan. Charlie McCreevy medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle deltagerne i forhandlingerne. Det er klart, at den aktuelle tekst er et kompromis og som sådan ikke kan omfatte alle de forslag, der er fremsat med henblik på at forbedre det. Samtidig har Parlamentet dog mange grunde til at være tilfreds. For det første var det Parlamentet, der i sin beslutning af 17. november 2005 om Grønbogen om offentlige indkøb af forsvarsmateriel anmodede Kommissionen om at udarbejde dette direktiv. Derfor er det i vid udstrækning Parlamentets forslag. For det andet og endnu vigtigere, den aktuelle tekst har draget enorm fordel af jeres input i løbet af processen. En lang række ændringsforslag i betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er blevet indarbejdet, særlig med hensyn til anvendelsesområde, bestemmelserne om retsmidler og åbenhed. Kommissionen kan acceptere alle disse ændringsforslag og støtter derfor teksten. Vi er overbevist om, at dette direktiv vil gøre en forskel og bidrage til et reelt europæisk marked for forsvarsmateriel. Lad os se det i øjnene, for fem år siden var tanken om at opbygge dette marked med fællesskabsinstrumenter ren science fiction for de fleste, men i dag er det ved at blive en realitet. Vi må ikke gå glip af denne mulighed. Alexander Graf Lambsdorff Fru formand! Jeg vil gerne opfordre min kollega hr. van Orden til at tænke over, at den eneste person her, der støtter ham, er den tyske venstreekstremist. Til hr. Pflüger fra venstrefløjen vil jeg gerne sige, at det er nemmere at forstå lovgivningen, hvis man kaster et blik på den. Det handler overhovedet ikke om eksport, det handler om det europæiske indre marked. Desuden er det, fru Weiler sagde, korrekt. Hun sagde, at dette materiel er dyrt, fordi der mangler konkurrence. Ja, når der ingen konkurrence er, er det dyrt. Vi vil forhåbentlig indføre mere konkurrence på det europæiske indre marked. Dette vil helt sikkert ikke gøre dette materiel billigt, men vil måske i det mindste gøre prisen mere rimelig. Dette er en stor mulighed, en mulighed for, at industrien kan åbne op for nye markeder, en mulighed for, at mellemstore virksomheder også kan komme ind på dette marked. Men - og dette er meget vigtigt - det er også en mulighed for åbenhed og dermed for civilsamfundet, der vil kunne holde bedre øje med, hvordan dette marked er struktureret og med, hvad der sker, og for mange ikkestatslige organisationer. Jeg vil gerne udtrykkeligt takke hr. Mladenov og hr. Toubon for deres henvisninger til det usædvanlige arbejde, der er forbundet med dette projekt. Der er i hovedsagen tale om et projekt under anden søjle, dvs. styrkelse af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, ved hjælp af et instrument under første søjle, nemlig et direktiv om det indre marked. Uden det franske formandskabs fremragende arbejde med at mægle mellem medlemsstaterne - en yderst vanskelig opgave - ville det aldrig være lykkedes. Vi må udvide disse muligheder. Det vil være en mulighed for det politiske Europa. Det vil være en mulighed for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en mulighed for et Europa med værdier og fred. Dette er en mulighed, som vi må benytte os af. Tobias Pflüger (DE) Fru formand! Jeg vil gerne fremsætte en anmodning i henhold til artikel 145 i forretningsordenen. Hvis man tiltales personligt, har man mulighed for at svare kort. Det vil meget hurtigt stå klart, hvem ekstremisterne er her, hvis man ser på, hvad det hele handler om. Det handler om markedsekstremisme, hvilket er tydeligt på dette område. Jeg sagde, at en mere effektiv forsvarsindustri i EU naturligvis ville have indflydelse på våbeneksporten. Ingen kan nægte, at dette er tilfældet. At antyde noget andet ville være et udtryk for en fuldstændig fiksering på EU. Formanden Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen. Skriftlige erklæringer (artikel 142) Bogdan Golik Jeg vil gerne understrege betydningen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentlige bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, som jeg støtter på det kraftigste. Direktivet baner vejen for, at offentlige indkøb på sikkerheds- og forsvarsområdet kan baseres på gennemskuelige kriterier uden forskelsbehandling af bydende fra andre EU-medlemsstater, samtidig med at disse landes sikkerhed garanteres. Det er derfor, det er så vigtigt at kunne gøre den bestemmelse i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvoraf det fremgår, at traktatens bestemmelser kan tilsidesættes, hvis det er nødvendigt for at beskytte en EU-medlemsstats væsentlige interesser, gældende. Fælles produktion, fælles indkøb, offentlige indkøb - særlig med hensyn til det mest teknologisk avancerede og derfor dyrere materiel - vil give den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik en bedre chance for at blive en succes. Forslaget til direktiv, som jeg støtter, er et positivt skridt i retning af en åbning af EU's medlemsstaters markeder og nedbringelse af rivaliseringen inden for sektoren mellem lande, der kunne gøre brug af fælles og omkostningseffektive løsninger. Samtidig vil jeg gerne give udtryk for forbehold med hensyn til den foretrukne rækkefølge af de standarder, der er undersøgt i løbet af processen med at udforme de tekniske specifikationer for indkøb af forsvarsmateriel. Forsvarsministrene bør have ansvaret for at fastsætte prioriteringsrækkefølgen for gennemførelse. Endvidere bemærkede jeg manglen på henvisninger i dette forslag til Det Europæiske Forsvarsagenturs adfærdskodeks for forsyningskæden, der gennemføres af leverandører. Det er derfor uklart, om dette kriterium fortsat bør tages i betragtning ved udvælgelse af leverandører. Dushana Zdravkova Det er min faste overbevisning, at forsvar og sikkerhed er af største betydning for hver enkelt medlemsstat, men det er først og fremmest i alle EU-borgeres og i den europæiske forsvarsindustris interesse. Det er indlysende, at muligheden for at fravige dette direktiv fortsat findes. Derfor er det meget vigtigt, at medlemsstaterne tilskyndes til at forbedre deres lovgivning vedrørende offentlige indkøb på området national sikkerhed. De bør også benytte den mulighed, der ligger i artikel 296 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab udelukkende under forudsætning af, at de har sikret en tilsvarende grad af åbenhed, ansvarlighed, fokus på resultater og effektivitet, herunder en passende mekanisme for bilæggelse af tvister, der måtte opstå. Jeg vil gerne understrege, at et direktiv, uanset hvor detaljeret og specifikt, det er, ikke kan erstatte behovet for, at EU's forsvarsindustri og mere generelt dets sikkerhedsindustri har en klar vision. Der kan ikke kompenseres for mangelen på enhver vision og strategi ved hjælp af regler og undtagelser, der vil få landene til at "snyde" for at beskytte deres private interesser, engros- eller detailsalg, afhængigt af størrelsen af deres forsvarsindustri. Derfor må der udformes en strategi på dette område, der vil opretholde europæiske principper.
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
10. Assicurazione diretta diversa dall'assicurazione sulla vita (competenze d'esecuzione della Commissione) (votazione) - Relazione Pervenche Berès Prima della votazione Pervenche Berès relatore. - (FR) Signora Presidente, si tratta di un fascicolo importante nel campo della comitatologia. Non intendo importunare a lungo l'Assemblea, ma vorrei che potessimo votare contro la prima parte dell'emendamento del Parlamento europeo e a favore della seconda parte. Penso che tutti i colleghi abbiano compreso l'importanza di questa votazione. Presidente Grazie, onorevole Berès. Dunque voteremo solo sulla seconda parte.
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
"\n\nMarios Matsakis (ALDE ).\n   - Senhor Presidente, ontem interrogámo-nos sobre o motivo pelo (...TRUNCATED)
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
"Seduta solenne - Celebrazione del cinquantesimo anniversario del Parlamento europeo\n(Breve esecuzi(...TRUNCATED)
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
"1. Irão\nPresidente\nSegue-se na ordem do dia o debate de seis propostas de resolução sobre o Ir(...TRUNCATED)
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
"Σύσταση προς το Συμβούλιο για τη συμφωνία ΕΕ-Ρωσίας (σ(...TRUNCATED)
{ "pile_set_name": "EuroParl" }
README.md exists but content is empty.
Downloads last month
58

Collection including haritzpuerto/the_pile_00_EuroParl